Vores produktion i Danmark
Swedish Match tilbyder både røgfrie og tobaksfrie alternativer til cigaretter. Vores produkter er ifølge uafhængig international forskning mindre risikofyldte end cigaretter for den enkelte, og de påfører ikke omgivelserne gener og risiko som de traditionelle tobaksprodukter. Vores produkter er et nydelsesprodukt, der uden tobaksrøg giver vores kunder et velfortjent pusterum i hverdagen.
Når vi er på det danske marked, så synes vi, at det er det mest naturlige i verden, at vi også bidrager med arbejdspladser, økonomi og vækst til det danske samfund.
Derfor har Swedish Match to fabrikker i henholdsvis Silkeborg og Odense. Her producerer vi alternativer til tobaksrøg med eksport til hele verden. Fabrikkerne har tilsammen mere end 120 ansatte og med en voksende efterspørgsel, forventer vi at øge antallet af danske arbejdspladser betragteligt de kommende år.
Swedish Match har investeret massivt i at udvikle røgfrie produkter – både med og uden tobak. Produkter, der er videnskabeligt anerkendt for at have en langt mere positiv sundhedsprofil end cigaretter. Produktionen består konkret af nikotinposer, tyggetobak og snus. I Danmark er det ikke tilladt at sælge snus, men det er tilladt sælge tyggetobak og nikotinposer.
Vores nikotinposer – ZYN - som både er røgfrie og helt uden tobak, produceres i Silkeborg. Smagsprofilen er tilpasset et voksent publikum for at nå målsætning om at give voksne mennesker et alternativ til tobaksrøg. Og vi ved fra vores undersøgelser, at stort set alle vores kunder er voksne, tidligere tobaksforbrugere, der vil væk fra tobakken. Det gør vores produkter til et reelt alternativt til den skadende tobaksrøg.
I Odense producers vores tyggetobak ved House of Oliver Twist A/S. Det er Danmarks ældste tobaksfabrik og samtidig verdens største eksportør af spundne tobakspastiller. Swedish Match overtog fabrikken i 2018 og her udvikles, produceres og sælges udelukkende tobakspastiller under navnet Oliver Twist®.
Swedish Match koncernen har produktion i 7 lande og arbejder overvejende med produkter indenfor røgfri tobak. Koncernen er således i dag en global virksomhed med stærke lokale varemærker.